Gå til indhold

Privatlivspolitik

Sidst opdateret: 26. oktober 2026

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Alethia ApS indsamler, behandler og beskytter dine personoplysninger i forbindelse med ADHD udredning og behandling.

1. Dataansvarlig

Alethia ApS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig.

Alethia ApS

Fiolstræde 14, 1.

1171 København K

CVR: 45959392

Email: [email protected]

Telefon: +45 42 62 00 51

2. Hvilke personoplysninger behandler vi?

Kontakt og booking

  • Navn, e-mail, telefonnummer
  • Bookinginformation (dato, tid, ydelse)

Klinisk behandling

  • Helbredsoplysninger relateret til udredning og behandling
  • Udredningsresultater og diagnostiske konklusioner
  • Behandlingsplaner og journalnotater

Betaling

  • Faktureringsoplysninger
  • Betalingshistorik

Det er frivilligt at give os dine oplysninger, men uden dem kan vi ikke besvare din henvendelse eller udrede og behandle dig.

2b. Retsgrundlag og databehandlere

Vi behandler dine personoplysninger på følgende retsgrundlag: sundhedslovens §§ 42a–42d (journalføringspligt), databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(b) (opfyldelse af aftale), artikel 6(1)(c) (retlig forpligtelse), artikel 6(1)(f) (legitim interesse: besvarelse af henvendelser, drift af hjemmesiden og spambeskyttelse) og artikel 9(2)(h) (sundhedsbehandling).

Vi anvender følgende databehandlere: Planway (online booking og journal), Dinero (fakturering), Resend (e-mail til kontaktformularen), Vercel (hosting af hjemmesiden), Cloudflare (spambeskyttelse af kontaktformularen), Anthropic (AI-assistenten på hjemmesiden), Proton (e-mail) og Hetzner (serverhosting i EU). Alle databehandlere er underlagt databehandleraftaler. Cloudflare bruger også selv IP-adresse og browseroplysninger til at forbedre sin tjeneste.

Overførsler til Resend, Vercel og Anthropic (USA) sker på grundlag af EU's standardkontraktbestemmelser (SCCs), til Cloudflare (USA) under EU-US Data Privacy Framework og til Proton (Schweiz) på grundlag af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse. Du kan få en kopi af standardkontraktbestemmelserne ved at kontakte os.

Vi deler ikke dine personoplysninger med tredjeparter ud over de ovennævnte, medmindre vi er retligt forpligtet hertil.

3. Opbevaringsperiode

  • Patientjournaler: Minimum 10 år efter seneste notat, jf. journalføringsbekendtgørelsen.
  • Regnskabsmateriale: 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
  • Kontakthenvendelser: Slettes, når henvendelsen er besvaret og der ikke er opstået et klientforhold. Resend sletter formularbeskeder efter højst 30 dage.
  • IP-adresse og browseroplysninger: Slettes, når de ikke længere er nødvendige for drift og spambeskyttelse.

4. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet. Bemærk: Patientjournaler kan som udgangspunkt ikke slettes grundet journalføringspligten.

Kontakt os på [email protected] for at gøre brug af dine rettigheder.

Vi behandler anmodninger inden for 30 dage. Ved komplekse eller mange anmodninger kan fristen forlænges med op til 60 dage, og vi orienterer dig i så fald inden for den første måned.

5. Cookies og hjemmeside

Vores hjemmeside anvender kun teknisk nødvendige cookies, f.eks. til bookingkalenderen fra Planway. Vi anvender ikke tracking-cookies. Vi indsamler anonym brugsstatistik via Vercel, som ikke indeholder personoplysninger og ikke bruger cookies. Vi bruger ikke Google Analytics eller andre tredjepartsanalyseværktøjer.

Ophavsret

Fotos, tekster og grafik på adhdklinik.com tilhører Alethia ApS og er beskyttet af ophavsretsloven. Indholdet må ikke kopieres, gengives, bearbejdes eller bruges i andre sammenhænge uden skriftlig tilladelse fra Alethia ApS. Korte citater med tydelig kildehenvisning og link til siden er tilladt. Spørgsmål om brug af indhold kan sendes til [email protected].

6. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Telefon: +45 33 19 32 00

Web: www.datatilsynet.dk