Om ADHD Klinik
ADHD Klinik København er en del af Alethia, en klinik med psykiater og psykolog under ét tag.
Vores mission
Hurtig og grundig ADHD udredning
Ventetiden i det offentlige for ADHD udredning er typisk halvandet år eller mere (Sundhedsstyrelsen, 2025). Det betyder, at mange voksne lever med ubehandlet ADHD i årevis, hvilket påvirker deres arbejdsliv, relationer og livskvalitet.
Vi tilbyder udredning med kort ventetid, hvor du bliver grundigt vurderet af autoriserede psykologer og psykiatere. Ingen henvisning nødvendig.
70-80% af alle med ADHD har mindst én komorbid tilstand. Derfor starter vi altid med en bred screening, så vi kan give dig den rigtige behandling, ikke kun for ADHD, men for hele billedet.
Vores tilgang
Evidensbaseret udredning
Vi bruger DIVA-5 som det primære diagnostiske interview til ADHD udredning, anbefalet i den danske kliniske retningslinje for udredning af ADHD hos voksne (DMPG, 2025). DIVA-5 afdækker alle DSM-5 kriterier for ADHD, både i barndommen og i voksenlivet.
70 til 80 procent af alle med ADHD har mindst én komorbid tilstand. Derfor starter vi altid med en bred klinisk screening, som dækker angst, depression, traume, personlighedsforstyrrelser og andre diagnoser, der kan ligne eller overlappe med ADHD.
Psykologer udfører interviews og udredning og stiller den diagnostiske konklusion. Psykiatere gennemgår det samlede billede og varetager medicinsk behandling. Samarbejdet mellem faggrupperne sikrer, at ingen del af dit forløb overses.
Teamet
Vores klinikere

Markus Lien
Klinikchef
Psykolog med praksisuddannelse (autoriseret)
Markus grundlagde Alethia og leder klinikken. Han har erfaring fra både offentlig og privat psykiatri og har det overordnede ansvar for klinikkens udredningsforløb og kvalitet. Han udfører psykologiske udredninger med anerkendte diagnostiske værktøjer, varetager psykoterapi og psykoedukation, og arbejder tæt sammen med klinikkens psykiatere om en sammenhængende behandlingsplan for hver enkelt klient.

Mathias Glorvigen
Klinisk Psykolog
Psykolog med praksisuddannelse (autoriseret)
En central del af Mathias' arbejde er udredninger af ADHD og autisme, som han griber an med vægt på en grundig og tryg proces. I den forbindelse tilbyder han også psykoedukation om ADHD. Han har erfaring fra privat psykiatri, herunder med behandling af misbrug. I terapien arbejder Mathias primært ud fra kognitiv adfærdsterapi, suppleret med nyere kognitive metoder og en løsningsfokuseret tilgang.

Rasmus Wæhrens
Psykiater
Speciallæge i Psykiatri, PhD
Rasmus har en PhD inden for funktionelle lidelser og mange års erfaring fra det offentlige sundhedsvæsen og den private psykiatri. Rasmus arbejder tæt sammen med hver klient om at finde den rette medicinske behandling. Han lægger vægt på en grundig vurdering og løbende dialog, så medicinen tilpasses den enkeltes behov og hverdag. Rasmus er desuden klinikkens virksomhedsansvarlige læge, registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Rafl Adnan
Læge
Læge i hoveduddannelse i psykiatri, PhD
Rafl har en PhD inden for hjerne- og nervesygdomme og erfaring fra både offentlig og privat psykiatri. Hun fokuserer på at skræddersy behandlingen til den enkelte klient med øje for hverdag og livsstil.

Markus Hjorth
Læge
Læge i hoveduddannelse i psykiatri
Markus er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København (PCK). Han blev uddannet læge i 2018 og har arbejdet i hospitalspsykiatrien siden 2021 med udredning og behandling af blandt andet depression, angst, ADHD, misbrug og personlighedsforstyrrelser. I sin forskning ved PCK's Ambulatorium for Affektive Lidelser beskæftiger han sig med behandlingsresistent depression og hjernens biologiske forandringer ved psykisk sygdom.

Clotilde Rose Honoré
Klinikassistent
Psykologistuderende, KU
Clotilde er ved at afslutte sin kandidatuddannelse. Gennem bachelor- og kandidatuddannelsen har hun beskæftiget sig bredt med blandt andet klinisk psykologi, udviklingspsykologi og neuropsykologi. Hendes bachelorprojekt omhandlede omsorgssvigt i barndommen, og i sit kandidatspeciale undersøger hun oplevelsen af at vende tilbage til en hverdag efter et sygdomsforløb. Hos Alethia er hun klinikassistent og hjælper med booking og praktiske spørgsmål.
En del af Alethia
ADHD Klinik er en del af Alethia ApS, som også tilbyder udredning for autisme, personlighedsforstyrrelser, angst, depression og PTSD/K-PTSD, samt psykoterapi og medicinsk behandling.
Besøg alethia.dk →