ADHD & ADD Klinik København
Grundig ADHD og ADD udredning af voksne med kort ventetid. Psykolog og psykiater under samme tag.
ADHD Klinik
Hvordan foregår en ADHD udredning?
Et grundigt og struktureret forløb fra første samtale til behandlingsplan.
1. Klinisk interview og screening
~2 timer
Samtale om symptomer, funktionsniveau og livshistorie. Inkl. standardiserede screeningsværktøjer.
2. Diagnostisk udredning med DIVA-5
~2 timer
Semistruktureret diagnostisk interview, anbefalet i DMPG's kliniske retningslinje (2025). Gennemgår alle DSM-5-kriterier. Medbring en pårørende.
3. Tilbagemelding og behandlingsplan
1 time epikrise + 1 time tilbagemelding
Gennemgang af resultater, skriftlig epikrise og individuel behandlingsplan.
4. Medicinsk behandling (valgfrit)
ca. 1 time + opfølgninger
Første konsultation hos psykiater. Medicinopstart og løbende justering.
5. Terapi og opfølgning (valgfrit)
løbende
Psykoterapi eller psykoedukation tilpasset dine behov.
Klar til at komme i gang? Book dit kliniske interview i dag.
Hvad er ADHD hos voksne?
ADHD er en neuroudviklingstilstand. Symptomerne skal have været der før 12-årsalderen, men mange voksne erkendes og udredes først senere i livet, når kravene stiger. ADHD findes i tre præsentationsformer: primært uopmærksom (tidligere ADD), primært hyperaktiv-impulsiv og kombineret type. Den uopmærksomme type overses oftest, særligt hos kvinder, fordi symptomerne ikke er udadrettede. 70–80 % af voksne med ADHD har mindst én komorbid tilstand som angst, depression, søvnforstyrrelser eller traume, hvilket påvirker behandlingsplanen.
Hvilke symptomer ses hos voksne med ADHD?
De typiske voksensymptomer er vedvarende koncentrationsbesvær, vanskeligheder med planlægning og struktur, tidsblindhed, indre uro, impulsivitet, følelsesmæssig regulering og udsættelsestendens. Hos kvinder og sent-diagnosticerede ses ofte angst, udmattelse og perfektionisme oven på de underliggende ADHD-symptomer, fordi mange har brugt år på at kompensere. Symptomerne skal have været der før 12-årsalderen og påvirke flere livsområder for at opfylde DSM-5-kriterierne for diagnose.
Hvor hurtigt kan jeg blive udredt for ADHD?
Hos ADHD Klinik har vi typisk kort ventetid på første kliniske interview. Selve udredningsforløbet (interview, DIVA-5, tilbagemelding) gennemføres med tæt bookede sessioner. Hvis ADHD bekræftes, kan medicinsk behandling påbegyndes hos klinikkens psykiatere som en del af det videre forløb. Du booker direkte online uden henvisning.
Hvad indebærer en ADHD-diagnose for voksne?
En ADHD-diagnose hos voksne stilles efter en grundig klinisk udredning. I dansk sundhedsvæsen anvendes ICD-10 som den diagnostiske klassifikation (landet går efter planen over til ICD-11 i 2027), der ligger til grund for diagnosen i epikrisen. Hos ADHD Klinik bruger vi DIVA-5 (Diagnostisk Interview for ADHD hos Voksne), det semistrukturerede diagnostiske interview, som den danske kliniske retningslinje for udredning af ADHD hos voksne (DMPG, 2025) anbefaler. DIVA-5 bygger på DSM-5's symptomkriterier og gennemgår systematisk alle 18 symptomer for både nutid og barndom. Du modtager en skriftlig epikrise med diagnose, klinisk vurdering og en individuel behandlingsplan. Diagnosen danner grundlag for adgang til medicinsk behandling, terapi og i nogle tilfælde arbejdsmæssige tilpasninger.
Priser
Hvad koster en ADHD udredning?
Du betaler pr. session og er ikke låst til et fuldt pakkeforløb. Her er de mest typiske sessioner.
Klinisk interview
~2 timer
3.200 kr
ADHD udredning (DIVA-5)
~2 timer
3.500 kr
Tilbagemelding + epikrise
~2 timer
3.000 kr
Psykiater (første gang)
~1 time
2.700 kr
Terapi
ca. 50 min
1.250 kr
Fuld udredning + medicin
Eksempel på et forløb
14.800 kr
Vejledning
Ofte stillede spørgsmål
Alle nye klienter starter med et klinisk interview (2 timer, 3.200 kr), der inkluderer en bred psykopatologisk screening, fordi koncentrationsbesvær kan skyldes mange ting ud over ADHD. Herefter følger en diagnostisk udredning med DIVA-5 (2 timer, 3.500 kr), som er det semistrukturerede diagnostiske interview, som den danske kliniske retningslinje for udredning af ADHD hos voksne (DMPG, 2025) anbefaler. Til sidst får du en tilbagemelding med skriftlig epikrise og behandlingsplan (1 time epikrise + 1 time tilbagemelding, 3.000 kr). Vores psykiater kan typisk igangsætte medicinsk behandling inden for 1 til 4 uger efter diagnosen, og vi booker tiden for dig.
En fuld ADHD udredning med medicinopstart koster typisk 14.800 kr: klinisk interview (3.200 kr), DIVA-5 udredning (3.500 kr), tilbagemelding med epikrise (3.000 kr), første psykiaterkonsultation (2.700 kr) og 2 medicinjusteringer (1.200 kr pr. gang). Du betaler pr. session og er ikke låst til en pakke.
Nej, du kan booke direkte. Har du allerede en lægehenvisning og er medlem af Sygeforsikring Danmark (gruppe 1, 2, 5 eller S) og 25 år eller under, kan du muligvis få refusion for udredning.
Ja, vi har to psykiatere og to læger i hoveduddannelse i psykiatri: Rasmus Wæhrens (speciallæge i psykiatri, PhD) og Robert Bering (speciallæge i psykiatri) samt lægerne Rafl Adnan og Markus Hjorth. De varetager medicinsk vurdering, opstart af ADHD medicin og løbende dosisoptimering. Du behøver ikke en separat henvisning. Psykiateren indgår i dit samlede forløb hos os.
Alle nye klienter starter med det kliniske interview. Det skyldes, at eksterne diagnoser varierer i kvalitet, og at 70–80 % med ADHD har mindst én komorbid tilstand (angst, depression, traume), der ændrer behandlingsplanen. Interviewet sikrer, at vi kender hele billedet, så psykiateren kan lave den bedst mulige plan for netop dig.
Til DIVA-5 interviewet (trin 2) anbefaler vi, at du medbringer en person, der kendte dig som barn, fx en forælder, søskende eller anden nær relation. Det hjælper os med at vurdere symptomer i barndommen, som er en vigtig del af ADHD diagnostik. Hvis det ikke er muligt, finder vi alternative måder at indhente oplysningerne på.
Ja, vi tilbyder fuld udredning og behandling på engelsk, dansk, norsk og svensk. Alle rapporter kan udstedes på engelsk. Online sessioner er tilgængelige efter det første fysiske møde.
ADD er en ældre betegnelse for den primært uopmærksomme type af ADHD, altså ADHD uden den hyperaktive komponent. I dag bruger man betegnelsen ADHD for alle typer, men skelner mellem tre præsentationsformer: primært uopmærksom (tidligere ADD), primært hyperaktiv-impulsiv, og kombineret type. Hos ADHD Klinik udreder vi alle tre former.
Vi er tilmeldt Sygeforsikring Danmark (gruppe 1, 2, 5 og S). Er du 25 år eller yngre og har en lægehenvisning, kan du være berettiget til refusion for udredning (ikke medicin). Har du privat sundhedsforsikring, betaler du os direkte og søger selv refusion. Vi udsteder altid en detaljeret kvittering.
Ja, mange voksne opdager først deres ADHD i 30'erne, 40'erne eller senere. Det gælder især den primært uopmærksomme type (tidligere ADD), som ofte overses fordi symptomerne er mindre synlige end hyperaktivitet. Kvinder er særligt underdiagnosticerede, fordi ADHD ofte viser sig anderledes end det klassiske billede. Hvis du genkender problemer med koncentration, planlægning, impulsivitet eller følelsesregulering, kan en udredning give klarhed.
Ja, koncentrationsbesvær og impulsivitet kan optræde ved mange tilstande: angst, depression, bipolær lidelse, traume (PTSD), søvnforstyrrelser og stofmisbrug. Derfor starter vi altid med en bred psykopatologisk screening (F0–F9), der afdækker hele det kliniske billede.
Afbud skal ske senest 48 timer før aftalen. Ved for sen afbestilling eller udeblivelse opkræves det fulde beløb for sessionen.
I det offentlige system er ventetiden for voksne typisk halvandet år eller mere (Sundhedsstyrelsen, 2025). Hos ADHD Klinik har vi kort ventetid og tilbyder et komplet forløb med psykiater og psykolog, hvor DIVA-5, medicinsk behandling og terapi er samlet under ét tag. En fuld ADHD udredning med eventuel medicinopstart koster typisk 14.800 kr.
Ja, vi har to psykiatere og to læger i hoveduddannelse i psykiatri tilknyttet klinikken: Rasmus Wæhrens (speciallæge i psykiatri, PhD) og Robert Bering (speciallæge i psykiatri) samt lægerne Rafl Adnan og Markus Hjorth. Den første psykiaterkonsultation inkluderer somatisk og kardiovaskulær screening, medicinvalg og opstartsplan (~1 time, 2.700 kr). Herefter følger 2 opfølgende konsultationer over 4–8 uger for dosisoptimering (~30 min, 1.200 kr pr. gang). Når en stabil dosis er opnået, kan din egen læge overtage den løbende ordination.
Efter udredningen modtager du en skriftlig epikrise med diagnose, klinisk vurdering og en individuel behandlingsplan. Hvis ADHD bekræftes, kan vi tilbyde medicinsk behandling hos vores psykiater samt psykoterapi eller psykoedukation tilpasset dine behov.
Hvor ligger klinikken?
Fiolstræde 14, 1.
1171 København K
Telefontid: Man 08:00-10:00 & Tors 14:00-16:00
Ring på "Alethia" ved gadedøren. Første dør til venstre. Ring på "Alethia" igen. Venteværelse til højre.